Video : Tipsbladet
Rygter

Real Madrid klar med kæmpe løn-rabat: Nu slås to engelske klubber om Bale

Gareth Bale ser ud til at være på vej tilbage til Premier League, idet Real Madrid angiveligt har besluttet at betale halvdelen af waliserens løn, hvis han finder en ny klub.

Gareth Bale røg i slutningen af sidste sæson helt ud af holdet i Real Madrid, og nu har den spanske klub besluttet sig for at tage et drastisk træk, så man endelig kan komme af med waliseren.

Således skriver den engelske avis The Telegraph nu, at Real Madrid er villige til at betale 50 procent af Gareth Bales løn, hvis han skifter klub i dette transfervindue. 

Premier League-retur er realistisk
Den 31-årige Gareth Bale, der har kontrakt med Real Madrid indtil 2022, har ikke mange bejlere i disse dage, på grund af stjernens løn, der ligger på knap tre millioner kroner om ugen

Og derfor har Real Madrid altså accepteret at betale halvdelen af Gareth Bales løn i de resterende to år af waliserens kontrakt, hvis bare han altså forlader Real Madrid denne sæson. 

Det mest realistiske træk for Gareth Bale vil være en retur til Premier League, hvor kantspilleren tidligere har tørnet ud for Tottenham og Southampton. TV-pengene er gode i Premier League, og derfor bør det være muligt for en af de store klubber at betale halvdelen af Bales løn.

Tottenham og Manchester United er angiveligt de to klubber, der i øjeblikket er mest interesseret i Bale, der for nyligt afslørede, at Real Madrid sidste sommer blokerede et klubskifte for ham