Video : Tipsbladet
Rygter

Real Madrid-profil har afvist Atlético: Meldes på vej til italiensk storklub

Atlético Madrid er angiveligt blevet afvist af Lucas Vazquez, der står til at forlade Real Madrid på en fri transfer efter denne sæson. Den spanske kantspiller har nu angiveligt kurs mod Milano.

Lucas Vazquez har været en fast bestanddel i Zinedine Zidanes foretrukne startellever i denne sæson, men den 29-årige spanier ser nu ud til at forlade spansk fodbold efter denne sæson. 

Således skriver den spanske avis AS, at Lucas Vazquez har afvist et tilbud fra Real Madrids naborivaler fra Atlético Madrid, fordi han ikke ønsker at blive anset som en forræder. 

Har afvist Real Madrids tilbud
Ifølge AS er situationen nu den, at Lucas Vazquez 'næsten med sikkerhed skifter til Milan', idet kantspilleren har afvist Real Madrids tilbud om en årsløn på 26 millioner kroner.

AS skriver, at Milan er den klub, der har præsenteret Lucas Vazquez for det mest attraktive tilbud indtil videre, selvom den italienske storklub ikke er er klar til betale spanieren de 37 millioner kroner om året, som Vazquez vil have.

Lucas Vazquez har scoret 26 mål i 240 kampe for Real Madrid. Spanieren kan nu have spillet sin sidste kamp for madrilenerne, idet han sidder ude med en skade i resten af sæsonen.