Video : Tipsbladet
Rygter

Real Madrid-retur 'kan ikke udelukkes' for vred Ronaldo

Ajax og Lyon er blevet endestationen for Juventus i Champions League i de seneste to sæsoner, og Cristiano Ronaldo er angiveligt træt af Torino-klubbens niveau i Europa.

Cristiano Ronaldo er, efter Juventus' Champions League-exit mod Lyon, blevet rygtet til PSG.

Men ifølge den spanske avis Diario Sport er der også andre klubber inde i billedet. 

- Cristiano Ronaldo er vred over Juventus' anden Champions League-elimination på to år, og det har åbnet døren for et exit inden næste sæson. I Italien er der snak om, at PSG er den mest sandsynlige destination, og hans agent, Jorge Mendes, har haft et møde med PSG-sportsdirektør Leonardo, for at diskutere muligheden for et skifte. De har dog heller ikke udelukket en mulig retur til Real Madrid, hvor han havde en suveræn tid med 14 titler på ni år, og et hav af rekorder, skriver Diario Sport.

Avisen skriver dog også, at en Cristiano Ronaldo-transfer til PSG kan vise sig at være mest fordelagtig for Real Madrid, idet sådan en handel muligvis vil åbne dørene for Kylian Mbappés skifte til Real Madrid.

Siden skiftet fra Real Madrid til Juventus har Cristiano Ronaldo scoret 65 mål i 89 kampe for Juventus.