Video : Tipsbladet
Rygter

Real Madrid-tekniker meldes på vej til Premier League til januar

Carlo Ancelotti er angiveligt meget interesseret i at hente Isco til Everton.

Isco er ikke ligefrem fast inventar i Zinedine Zidanes foretrukne startellever i Real Madrid, men i Everton har den spanske midtbanespiller en beundrer i Carlo Ancelotti. 

Således skriver den spanske avis OK Diario, at Ancelotti håber på at kunne Isco til Goodison Park til januar. Isco gjorde sig for nyligt uheldigt bemærket, da et tv-kamera opfangede en kommentar fra spanieren, hvor han under en samtale med nogle holdkammerater valgte at kritisere Zinedine Zidane.

En fantastisk spiller
Carlo Ancelotti blev for nyligt spurgt til Isco-rygterne, og italieneren slog her fast, at Isco er 'en fantastisk spiller'

Og ifølge OK Diario ser Ancelotti altså Iscos svære situation i Real Madrid som 'den perfekte mulighed' for at hente en spiller, som italieneren i forvejen kender indgående fra sin tid på Bernabéu. Isco havde således stor succes i Ancelottis tid i klubben. 

OK Diario skriver, at Real Madrid er klar til at udleje Isco, og madrilenerne er angiveligt også klar til at betale en del af spanierens løn, så man kan få ham udlejet. 

Carlo Ancelotti hentede i sommer James Rodriguez i Real Madrid, og colombianeren har indtil videre været en stor succes i Everton. Spørgsmålet er, om Isco kan tage samme tur til januar.