• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter gram

Roma-stjerne rygtes til Tottenham

Foto: Getty Images

Nicolo Zaniolo er røget på bænken i Roma, og den 22-årige italiener rygtes nu til Tottenham.

Af gram

Nicolo Zaniolo blev for nogle år siden udråbt som den næste Francesco Totti, men den 22-årige italiener kan nu være på vej væk fra Roma. 

Zaniolo blev ramt af en alvorlig knæskade i januar 2020, og missede efterfølgende hele 2020/21-sæsonen, da han blev skadet igen. 

Bænket af Mourinho
I denne sæson er Zaniolo så startet inde i Romas 10 første ligakampe under José Mourinho. Derefter blev det dog blot til 13 minutter i nederlaget til Venezia, og i søndagens 2-0-sejr over Genoa måtte Zaniolo blive siddende på bænken i hele kampen. 

Og ifølge det italienske Calciomercato er der tale om en svær situation for Zaniolo, der angiveligt endte i en diskussion med José Mourinho under mandagens træning. Ifølge Calciomercato er alarmklokkerne så småt begyndt at ringe for Zaniolo. 

Således skriver Calciomercato, at bænkpladsen mod Genoa uundgåeligt sår tvivl om Nicolo Zaniolas fremtid i Roma. Juventus har angiveligt længe været interesseret i den tidligere Inter-spiller. Calciomercato peger samtidig på, at Zaniolo kan rykke til José Mourinhos tidligere klub, Tottenham, der for nyligt hentede en italiensk cheftræner i Antonio Conte. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.