Video : Tipsbladet
Rygter

Rygtet til London-klub: Bayern-stjerne åbner for skifte

Robert Lewandowski har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Bayern München, men den polske målræv vil ikke afvise, at han kan finde på at skifte klub.

Robert Lewandowski har i årevis været den helt store stjerne i Bundesligaen, men Bayern München-bomberen har ikke lagt sig definitivt fast på at blive i tysk fodbold. 

I et interview med Canal+ har Lewandowski således nu meldt ud, at han er åben for et klubskifte, selvom han har to år tilbage af sin kontrakt med Bayern München. 

- Jeg er fortsat åbensindet. Jeg har det rigtig godt i Bayern, det er en super by. Det er en glimrende klub. Jeg finder det altid spændende at lære et nyt sprog og en ny kultur. Men om det bliver i fodbold eller efter min karriere, det ved end jeg ikke, lyder det således fra Robert Lewandowski.

Rygtet til Chelsea
Der er tale om en interessant udmelding fra Robert Lewandowski, der fylder 33 år til august. Det er således ikke mere end et par uger siden, at Sky Sport Germany reporterede, at Chelsea er interesserede i at hente Robert Lewandowski, der i den nu afsluttede Bundesliga-sæson nettede hele 41 gange.

I begyndelsen af maj reporterede også ESPN, at Chelsea er blandt de klubber, der lurer på Robert Lewandowski. De nykårede Champions League-vindere skal dog angiveligt betale op imod en halv milliard kroner for polakken, lød det dengang.