Video : Tipsbladet
Rygter

Sergio Ramos afviser rygter: Udelukker to klubber efter Real Madrid-exit

Efter 16 sæsoner er Sergio Ramos færdig i Real Madrid, og alt tyder på, at den spanske legende også er færdig i La Liga.

Sergio Ramos tog torsdag afsked med Real Madrid på et pressemøde, og det store spørgsmål er nu, hvor den spanske legende fortsætter karrieren. 

Den spanske avis AS skrev torsdag, at Manchester City er favorit til at hente Sergio Ramos, men at klubber som Paris Saint-Germain, Manchester United og Sevilla også er inde i billedet. Efterfølgende har Ramos dog selv pure afvist, at sidstnævnte klub er en mulighed.

- Jeg skifter ikke til Sevilla, det er ikke engang en mulighed, lyder det således, ifølge Fabrizio Romano, fra Sergio Ramos. 

Kender ikke næste destination endnu
Og hvis der var en vildfaren sjæl, der gik og troede, at Real Madrid-legenden potentielt kunne vælge at tage til Barcelona, så blev den mulighed også straks skudt ned. 

- Umuligt. I kommer aldrig til at se mig i Barça. Jeg ved ikke, hvilken klubber, jeg skifter til. Når jeg finder ud af det, så skal jeg nok være den første til at meddele det. Det er ikke tidspunktet til at tale om min fremtid.

Dermed tyder alt således på, at Sergio Ramos har spillet sin sidste La Liga-kamp. På torsdagens pressemøde erkendte forsvarsstjernen, at han i sidste øjeblik havde valgt at acceptere Real Madrids tilbud, men at klubbens tilbud var udløbet. Læs mere om det her