Video : Tipsbladet
Rygter

Skal sælges nu: Van de Beek-indkøb får konsekvenser for to United-spillere

Både Jesse Lingard og Andreas Pereira er kommet i overskud i Manchester United, og begge spillere bliver formentligt solgt denne sommer.

Søndag reporterede den engelske avis The Guardian, at Manchester United og Ajax er blevet enige om en pris på 300 millioner kroner for midtbanespilleren Donny van de Beek. 

Og ifølge avisen The Times får indkøbet af Ajax-stjernen konsekvenser for to Manchester United-spillere, som nu er kommet i overskud. 

God bredde på midtbanen
The Times skriver således, at både Jesse Lingard og Andreas Pereira ser ud til at forlade Old Trafford nu, idet Ole Gunnar Solskjær har sat sig for at rydde ud i truppen, efter indkøbet af Donny van de Beek. Nordmanden råder således i forvejen over midtbanespillere som Bruno Fernandes, Paul Pogba, Scott McTominay, Nemanja Matic, Fred og Juan Mata. 

Indkøbet af den 23-årige hollandske midtbanespiller er Manchester Uniteds første denne sommer, hvor jagten på Dortmund-stjernen Jadon Sancho i første omgang er løbet ud i sandet. Donny van Beek har angiveligt underskrevet en fem-årig aftale med Manchester United. 

Ifølge The Times ønsker Ole Gunnar Solskjær også at hente en midterforsvarer, en højrefløj og en central angriber denne sommer. Manchester United er blandt andet blevet kædet sammen med RB Leipzig-profilen Dayot Upamecano