Video : Tipsbladet
Rygter

Snydt af Liverpool-stjerne: Nu jagter Barça i stedet Roma-profil

Barcelona er rystede over Georginio Wijnaldums beslutning om at tage til Paris Saint-Germain, og catalanerne har nu i stedet valgt at rette blikket mod Roma.

Barcelona jagtede længe Georginio Wijnaldum, men i ellevte time forlyder det nu, at hollænderen har valgt Paris Saint-Germain i stedet.

Og ifølge den spanske avis AS betyder det, at Barcelona nu i stedet har rettet blikket mod Rom. 

Vil have italiensk landsholdsspiller
Således skriver AS, at Barcelona er interesserede i Roma-profilen Lorenzo Pellegrini. Den 24-årige midtbanespiller har kontraktudløb i Roma i 2022, og vil dermed næppe være voldsomt dyr at hente denne sommer. 

Ifølge AS er det dog heller ikke utænkeligt, at Barcelona kan finde på at tilbyde Roma spillere som en del af en Pellegrini-handel. Endnu vides det dog ikke, hvordan José Mourinho ser på situationen. 

Ifølge AS er der i Barcelona stor bitterhed over, at Georginio Wijnaldum har valgt at droppe Barcelona, efter at catalanerne har jagtet hollænderen siden efteråret. Wijnaldum skiftede angiveligt mening, da Paris Saint-Germain tilbød ham en årsløn på over 75 millioner kroner.