• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter gram

Solskjærs kæmpefejl: Har fejlfortolket Ferguson

Foto: Getty Images

The Telegraph har givet et skræmmende indblik i Manchester Uniteds maskinrum, hvor Ole Gunnar Solskjær primært har en tilbagetrukket rolle, mens nordmandens særdeles urutinerede assistenter står for træningssessionerne og taktikmøderne.

Af gram

Det vrimler med store stjerner i Manchester United-truppen, men alligevel har de røde djævle blot hentet ét point i holdets fire seneste ligakampe. 

Ole Gunnar Solskjær er ofte blevet udpeget som forklaringen på problemet, især efter søndagens brutale 5-0-nederlag mod Liverpool. Ifølge den engelske avis The Telegraph stikker problemet dog tilsyneladende dybere end Solskjær. 

- Der er et tema om massiv mangel på rutine, som løber gennem Uniteds trænerstab, og som i tiltagende grad er ved at blive udstillet, lyder det således fra The Telegraph, der har taget et nærmere kig på staben omkring Ole Gunnar Solskjær. 

Urutineret stab
The Telegraph peger således på, at det er svært at forestille sig Pep Guardiola, Jürgen Klopp eller Thomas Tuchel uddelegere opgaven med at give den afgørende tale til spillerne inden en kamp til en af sine assistenter. I Manchester United sker det dog konstant, idet Kieran McKenna og Michael Carrick skiftes til at have opgaven. 

Ifølge The Telegraph kunne Guardiola og Tuchel aldrig finde på at give en assistent ansvaret for at levere den afgørende tale inden en kamp. Jürgen Klopp overlader enkelte gange opgaven til sin erfarne assistent Pep Lijnders, men tyskeren er altid ham, der lægger planen.

I Manchester United står den blot 35-årige Kieran McKenna dog for at styre træningssessionerne sammen med Michael Carrick, mens Ole Gunnar Solskjær står på sidelinien og observerer træningen, sammen med sin anden assistent, Mike Phelan.

Manchester Uniteds dødboldstræner er den blot 29-årige Eric Ramsay, som Kieran McKenna blev venner med, da de gik på Loughborough University. Ramsay blev hentet i Chelsea sommer, hvor han var assistent på Chelseas U23-hold. 

Det dårligst trænede hold
Ifølge The Telegraph er der således en gigantisk mangel på rutine i Manchester Uniteds trænerstab. Staben er angiveligt irriteret over de konstante anklager om, at Manchester United er et af de dårligst trænede hold i Premier League.

- Men faktum er, at nogle af deres rivaler ser United som det dårligst trænede hold. Et hold, der fremstår uforberedt, taktisk ringe og ude af stand til at reagere under kampe, lyder det således fra The Telegraph.

Har fejlfortolket Ferguson
Ifølge The Telegraph er problemet tilsyneladende i høj grad også, at Ole Gunnar Solskjær har fortolket sin egen rolle som en slags 'general manager', hvor nordmanden i stedet 'burde gå ud på træningsbanen og vise, hvorvidt han har evnen til at træne et fodboldhold'. 

- Han er tydeligvis voldsomt inspireret af Sir Alex Fergusons tilgang. Men han har fejlfortolket Fergusons arbejde, lyder det således fra The Telegraph.

Ifølge The Telegrah begyndte Ferguson således først at have en mere tilbagetrukket stil sent i sin trænerkarriere, da han havde masser af erfaring og samtidig havde bevist sig selv. Samtidig var Ferguson omringet af en særdeles kompetent og erfaren trænerstab.

Ifølge The Telegraph har Solskjær således langt fra  bevist sig selv tilstrækkeligt til at uddelegere arbejdet på samme måde, som Ferguson gjorde i slutningen af sin trænerkarriere. Samtidig har nordmanden hverken de samme kvaliteter eller personlighed som Ferguson, lyder det fra The Telegraph.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.