Video : Tipsbladet
Rygter

Sommerens største transfer: City i fremskredne forhandlinger om stjerne

Forhandlingerne mellem Aston Villa og Manchester City om Jack Grealish skrider angiveligt fremad, og englænderen kan dermed blive Premier League-historiens dyreste indkøb.

Jadon Sancho er i øjeblikket sommerens dyreste indkøb, men Manchester United-nyindkøbet står til at blive overgået af en landsholdskollega. 

Således skriver The Athletic tirsdag, at Manchester City er i fremskredne forhandlinger med Aston Villa om en transfer for Jack Grealish. Tilbage i juni reporterede samme medie, at den 25-årige Aston Villa-stjerne forventes at koste 100 millioner pund, hvilket svarer til til 870 millioner kroner. 

Kan bruges på flere positioner
The Athletic peger på, at Jack Grealish er 'en af de mest kreative spillere i Premier League', og at det derfor ikke er specielt overraskende, at Manchester City vil have fingrene i Aston Villa-stjernen. 

The Athletic skriver, at Grealish både vil kunne blive brugt i venstresiden af Manchester Citys angreb, men også på midtbanen, hvis mestrene ikke får held med at hente Harry Kane. 

Jack Grealish står til at blive den dyreste spiller i Premier Leagues historie, hvis Manchester City ender med at betale 870 millioner kroner for Aston Villa-stjernen. Den nuværende rekord indehaves af Paul Pogba, som Manchester United betalte 780 millioner kroner for i 2016.