Video : Tipsbladet
Rygter

Spansk klub vil tilbyde Sergio Ramos fem-årig kontrakt

Efter 16 år i Real Madrid ser Sergio Ramos ud til at pakke kufferten denne sommer. Den spanske legende kan dog muligvis fortsætte i La Liga.

Sergio Ramos har sandsynligvis spillet sin sidste kamp for Real Madrid, idet forsvarsstjernens kontrakt udløber om lidt over to uger. 

Men ifølge den spanske radiostation esRadio er den 35-årige Ramos nu blevet præsenteret for en mulighed for at fortsætte karrieren i La Liga. 

Markant lavere løn
Således reporterer radiostationen, at Sevilla er klar til at tilbyde Sergio Ramos en fem-årig kontrakt, således at legenden kan spille, indtil han er 40 år. Sergio Ramos har tidligere spillet for Sevilla, inden han i 2005 skiftede til Real Madrid. 

Sevilla har angiveligt tilbudt Sergio Ramos en årsløn på 45 millioner kroner. I Real Madrid tjener forsvarsspilleren omtrent det dobbelte. Madrilerne er dog kun klar til at tilbyde den aldrende klublegende en ét-årig forlængelse. 

I løbet af de seneste måneder har Sergio Ramos også været rygtet til Paris Saint-Germain.