Video : Tipsbladet
Rygter

Storklub vil hente dyrt Chelsea-indkøb på lejeaftale

Milan har allerede hentet en del forstærkninger denne sommer, men Milano-klubben pønser angiveligt også på at hente Hakim Ziyech i Chelsea.

Chelsea hentede sidste sommer Hakim Ziyech for 300 millioner kroner i Ajax, men marokkaneren rygtes allerede nu væk fra Stamford Bridge igen. 

Sålede skriver det italienske medie Calciomercato, at Milan er interesseret i at leje den 28-årige Hakim Ziyech, fordi Milano-klubben leder efter en afløser for Hakan Calhanoglu, der er rykket til Inter på en fri transfer. 

Coutinho og Isco er for dyre
Hakim Ziyech startede i sidste sæson blot inde i 15 Premier League-kampe for Chelsea, hvilket må siges at være noget undervældende for den tidligere Ajax-stjerne. Og ifølge Calciomercato pønser Milan derfor på at hente Ziyech til Serie A denne sommer.

Milano-klubben har også været kædet sammen med spillere som Philippe Coutinho og Isco, men begge disse spillere er i den dyre afdeling, hvorfor Milan altså vil forsøge at lokke Chelsea til en lejeaftale med en købsoption på Hakim Ziyech. 

Milan har allerede hentet Fikayo Tomori, Mike Maignan, Olivier Giroud, Sandro Tonali, Brahim Diaz og Fodé Ballo-Touré denne sommer.