Video : Tipsbladet
Rygter

To storklubber kæmper om gratis Bayern München-stjerne

David Alaba ser ud til at forlade Bayern München, og østrigeren kan ende i enten Paris eller Torino.

David Alaba har kontraktudløb i Bayern München til sommer, og østrigeren har meget svært ved at nå til enighed med den tyske storklub om en ny kontrakt. 

I september udviklede det sig således til mundhuggeri mellem parterne, da Uli Hoeness kaldte Alabas agent for 'en grådig piratfisk', hvilket forsvarsspilleren bestemt ikke satte pris på.

I storklubbers søgelys
Og ifølge det italienske medie Tuttosport kæmper Juventus og Paris Saint-Germain i øjeblikket om muligheden for at hente den 28-årige David Alaba på en fri transfer til sommer. 

Østrigeren, der også kan spille venstre back og defensiv midtbanespiller, fik sin debut for Bayern München i 2010. Bortset fra en udlejning til Hoffenheim i 2011 har Alaba spillet hele sin karriere i Bayern München.

Men det kan altså være slut til sommer, idet Alaba tilsyneladende ikke er tilfreds med det tilbud, som Bayern München har smidt på bordet. I Juventus har man nogle aldrende midterforsvarere, mens man i Paris Saint-Germain har sagt farvel til forsvarsgeneralen Thiago Silva.