• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Rygter tipsbladet.dk

Tirsdagens rygtebørs (opdat.): United-spanier har skrevet under med PSG

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Af tipsbladet.dk

Ander Herrera fra Manchester United til Paris Saint-Germain
Note: Ander Herreras kontrakt med Manchester United udløber til sommer, og det ser ikke ud til, at Manchester-klubben og Herrera når til enighed om en ny kontrakt. Det har man angiveligt taget bestik af hos Paris Saint-Germain. Det siges nemlig, at spanieren allerede har sat sin underskrift hos de franske mestre, således at han skifter til dem på en fri transfer til sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Record

Federico Valverde fra Real Madrid til Napoli
Note: Napoli har angiveligt sat jagten ind på 20-årige Federico Valverde, der i øjeblikket er på kontrakt hos Real Madrid. Napoli har sagt farvel til den tidligere anfører Marek Hamsik, og hans afløser kan altså blive den unge Valverde. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: AS

Philippe Coutinho fra Barcelona til Chelsea
Note: Chelsea har meldt sig ind i kampen om Philippe Coutinho, der efterhånden er rygtet til mange klubber. London-klubben kan dog kun forsøge at hente brasilianeren, hvis deres transferforbud bliver udskudt. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport

Michael Keane fra Everton til Tottenham
Note:
Tottenham kan være villige til at smadre klubbens transferrekord, som lige nu er 36 millioner pund, for at hente Michael Keane i Everton Den 26-årige forsvarsspiller har efter en vanskelig start bidt sig fast som starter hos Liverpool-klubben. Også Arsenal har vist interesse for englænderen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

Ryan Fraser fra Bournemouth til Arsenal
Note:
Unai Emery har set sig lun på Bournemouth-skotten Ryan Fraser, som passer godt ind i en rolle, som Arsenal mangler, og han står derfor højt på listen over potentielle transferemner for London-klubben til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Cedric Soares fra Southampton til Wolverhampton
Note:
Wolves råder i forvejen over en stribe portugisiske spillere, og den liste kan blive udvidet til sommer. I hvert fald er de interesseret i at hente Cedric Soares, som lige nu er på leje i Inter fra Southampton. Her har den 27-årige back ikke spillet meget, og et skifte væk kan komme på tale til sommer.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Tuttosport

Karim Benzema fra Real Madrid til Inter
Note:
Tilsyneladende vil Inter have, at Karim Benzema skal indgå som en del af en eventuel handel om Mauro Icardi, som så skal den anden vej. Inter er klar til at skille sig af med den argentinske landsholdsspiller, men Zinedine Zidane er mere tøvende overfor at miste landsmanden, som har haft en fin sæson.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Don Balon

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...