Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Manchester United har ikke opgivet Sancho

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de varmeste rygter fra international fodbold.

Jadon Sancho fra Dortmund til Manchester United
Note
: Rygtet, der bare ikke vil dø. Manchester United er stadig meget lune på Jadon Sancho, og de arbejder på at hente det engelske stortalent næste sommer inden EM.
Sandsynlighed: Middel 
Kilde: 90min

Florian Thauvin fra Marseille til Sevilla
Note
: Florian Thauvin er en af de store profiler i Marseille, og det har Sevilla bidt mærke i. Spanierne vil hente den 27-årige kantspiller på en fri transfer til sommer, men de kan også forvente konkurrence fra AC Milan.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: TuttoMercatoWeb

Luka Jovic fra Real Madrid til AC Milan

Note: Zlatan Ibrahimovic kan få en ny angrebsmakker i januar. AC Milan har tænkt sig at prøve at leje Luka Jovic fra Real Madrid.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Corriere dello Sport

Mariano Diaz fra Real Madrid til West Ham
Note
: En anden Real Madrid-angriber kan også være på vej videre - Mariano Diaz. Den dominikanske angriber får ikke spilletid i den spanske hovedstad, men West Ham skulle have et godt øje til ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Defensa Central

Georginio Wijnaldum forlænger med Liverpool
Note
: Hollænderen har kontraktudløb til sommer og er senest blevet sat i forbindelse med et skifte til Inter, men Jürgen Klopp og kompagni vil gerne prøve at beholde Georginio Wijnaldum. De står klar med en ny treårig kontrakt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Sergio Ramos fra Real Madrid til PSG

Note: Den 34-årige forsvarsspiller kan forlade Real Madrid til sommer, når hans kontrakt udløber, og her står Paris Saint-Germain klar med et kontrakttilbud. De vil forsøg at lokke Sergio Ramos til Frankrig.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Arkadiusz Milik fra Napoli til Everton eller Tottenham
Note
: Arkadiusz Milik er ude i kulden i Napoli, og et skifte til Premier League kan i stedet være på vej. Både Tottenham og Everton meldes interesserede i den polske målræv, der skal koste knap 80 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sun

Shkodran Mustafi fra Arsenal til Barcelona

Note:
Den spanske storklub er på udkig efter en ny forsvarsspiller til vinter, hvor Antonio Rudiger fra Chelsea er førsteprioriteten. Men hvis det ikke lykkes at hente Chelsea-stopperen, har de også et godt øje til Shkodran Mustafi fra Arsenal, som tidligere har haft succes i Spanien.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Express

John Terry til Derby County
Note
: Derby County gav Frank Lampard sit første cheftrænerjob, og nu kan John Terry gå i sin tidligere holdkammerats fodspor. Den 39-årige Chelsea-legende er aktuelt assistent i Aston Villa, men er i spil til det ledige trænerjob i Derby.

Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mail

David Carmo fra Braga til Manchester United

Note:
21-årige David Carmo spiller fast i Braga, men der er han måske ikke meget længere. Den stærke portugisiske stopper sættes i forbindelse med et skifte til Manchester United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Athletic

Læs også:Frustreret Napoli-stjerne: Klubben behandler mig ikke ordentligt