Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: FC Barcelona lurer på Paul Pogba

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de varmeste rygter fra international fodbold.

Milan Skriniar fra Inter til Tottenham
Note
: Tottenham har ikke opgivet deres jagt på Inters forsvarsstjerne Milan Skriniar. Spurs vil igen forsøge at hente den 25-årige slovak i januar.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Team Talk

Gio Reyna fra Dortmund til Real Madrid
Note
: Dortmund har en lang række stortalenter i truppen, og især Gio Reyna tiltrækker sig nu interesse. Den 17-årige amerikaner er efter sigende på ønskelisten i Real Madrid, og han har også tidligere været rygtet til Liverpool.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Paul Pogba fra Manchester United til FC Barcelona
Note
: FC Barcelona skulle angiveligt være interesseret i Paul Pogba, der har kontraktudløb allerede næste sommer, hvorfor han altså til den tid kan hentes på en fri transfer. Ifølge andre medier har Manchester United dog en option, så de kan forlænge aftalen med endnu et år.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mundo Deportivo

Nikola Milenkovic fra Fiorentina til AC Milan eller Inter
Note
: Den 23-årige forsvarsspiller har imponeret i Fiorentina, og nu lurer Inter og AC Milan begge på ham. Inter ser ham som en mulig erstatning for Milan Skriniar, der rygtes til Tottenham, mens AC Milan også vil forsøge at hente ham i januar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Said Benrahma fra Brentford til Crystal Palace
Note
: Brentford-stjernen Said Benrahma har været rygtet til West Ham, men de fokuserer efter sigende mest på Joshua King fra Bournemouth. I stedet kan Crystal Palace komme med et sent bud på kantspileren fra Algeriet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Læs også:Medie: Bayern München afviste Christian Eriksen-handel

Nicolas Tagliafico fra Ajax til Manchester City
Note
: Manchester City vil igen prøve at hente Nicolas Tagliafico fra Ajax i januar. Den 28-årige venstre back er landsholdsspiller for Argentina.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sun

N’Golo Kante fra Chelsea til Real Madrid
Note
: N’Golo Kante er efter sigende ikke helt tilfreds med cheftræner Frank Lampard i Chelsea, efter at træneren ikke lod franskmanden misse en træning for at deltage i en vens bryllup. Nu drømmer den 29-årige midtbanekriger så om et skifte til Real Madrid, forlyder det.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Le Parisien

Læs også:Kjær nærmer sig unikt jubilæum: Det er en kæmpe ære

Trio til FC Barcelona
Note
: FC Barcelona fik blot hentet en spiller i løbet af sommeren, men til vinter vil de være aktive på transfermarkedet. De vil nemlig hente både Eric Garcia fra Manchester City, Memphis Depay fra Lyon og Georginio Wijnaldum fra Liverpool, forlyder det. Alle tre har nemlig kontraktudløb i sommeren 2021 og kan formentlig købes billigt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo 

Læs også:Medie: Arsenal udbetaler enorm loyalitetsbonus til Mesut Özil

Læs også:Medie: United-spillere utilfredse med behandling af reservekeeper