Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs (opdat.): City forbereder sent bud på MLS-argentiner

Her får du de største og bedste rygter fra det store udland på transfervinduets sidste dag.

Luciano Acosta fra DC United til Manchester City 
Note:
Alt tyder på, at Manchester City bliver del af et tæt parløb med Liverpool i foråret, og nu går rygterne på, at Manchester City i sidste øjeblik er ved at forstærke truppen. De planlægger nemlig angiveligt et sent bud på Luciano Acosta, der tørner ud for DC United i MLS, hvor den 24-årige argentiner i sidste sæson bidrog med ti assists og 15 mål.  
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Manchester Evening News

Willian fra Chelsea til Paris Saint-Germain
Note:
 Neymar er løbet ind i en skade, der holder ham ude i de næste ti uger og dermed af begge kampene i Champions League 1/8-finalerne mod Manchester United. Derfor vil PSG angiveligt forsøge at hente Chelseas Willian på en lejeaftale for resten af sæsonen. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Youri Tielemans fra Monaco til Leicester City
Note:
 Mens Monaco i vinterens transfervindue har hentet rutinerede kræfter i kampen for overlevelse, er de nu ved at slippe en af de helt store talenter. Den unge belgier Youri Tielemans er ifølge Sky Sports i Leicester for at gennemgå et lægetjek, der sikrer ham et permanent skifte til Premier League-klubben. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports

Yannick Bolasie fra Everton til Anderlecht 
Note:
 For et par sæsoner tilbage hentede Everton Yannick Bolasie i Crystal Palace, men congoleseren er røget ud i kulden, og i første del af denne sæson var han på lån i Aston Villa. Nu er han ifølge Sky Sports oplysninger rejst til Belgien for at færdiggøre en lejeaftale med Anderlecht. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sky Sports

Tom Huddlestone fra Derby til Udinese 
Note:
Tom Huddlestone var for år tilbage et stort midtbanetalent i Tottenham, men den solide midtbanemand er nu at finde i Championship-klubben Derby County. Nu forlyder det dog, at englænderen er på vej til udlandet, hvor han er tæt på et skifte til italienske Udinese.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Marcus Rashford fra Manchester United til Real Madrid
Note: Real Madrid er klar til at lægge næsten en milliard kroner for at fingrene i Manchester Uniteds’ unge superstjerne, Marcus Rashford. Los Blancos frygter, at Rashford bliver umulig at få fingrene i, hvis han først underskriver en længerevarende kontrakt, og derfor vil de byde senest til sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Carrasco fra Dalian Yifang til Milan eller Arsenal på leje
Note: Belgiske Yannik Carrasco kan være på vej tilbage til europæisk topfodbold, efter han skiftede til Kina i sommer. Fløjspillerens klub Dalian Yifang er villige til at udleje ham i resten af sæsonen, og den mulighed er både Milan og Arsenal interesserede i at udnyttet.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Tyrone Mings fra Bournemouth til Aston Villa på leje
Note: Championship-klubben Aston Villa er forrest i ræset for at sikre sig Bournemouth-stopperen Tyrone Mings på en lejeaftale gældende resten af sæsonen
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Mail

Oliver Giroud fra Chelsea til West Ham
Note: Giroud er nu røget bag Gonzalo Higuain i angriberkøen i Chelsea. Derfor håber West Ham at kunne lokke franskmanden med fast spilletid.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Mirror