Video : Tipsbladet
Rygter

Tuchel har talt med Abramovich: Disse tre stjerner vil tyskeren have

Thomas Tuchel har talt med Roman Abramovich om sommerens transfermarked, og tyskeren har udset sig spillere til både angrebet, midtbanen og forsvaret.

Chelsea vandt lørdag Champions League, men London-klubben har alligevel store planer om at forstærke truppen til sommer. 

Således skriver den engelske avis The Telegraph, at Thomas Tuchel har bedt Roman Abramovich om at hente en angriber, en midtbanespiller og en forsvarsspiler. Tuchel kan få et budget på 1,7 milliarder kroner, skriver avisen. 

Vil handle i Wolverhampton
Ifølge The Telegraph talte Tuchel og Abramovich søndag morgen, inden afrejsen til London. Chelsea er interesserede i at hente Christian Eriksens holdkammerat, Romelu Lukaku. Belgierens agent var angiveligt på plads på Estadio do Dragao, da Chelsea løftede Champions League-trofæet. 

Derudover ønsker Thomas Tuchel også at styrke højresiden, selvom Reece James gjorde en god figur i lørdags. Ifølge The Telegraph er Tuchel særligt interesseret i at hente Wolverhamptons Adama Traore, der er udtaget til den spanske EM-trup. 

Til midtbanen er det stadig uvist, om Chelsea vil forsøge at hente Tuchels førsteprioritet, Declan Rice, som West Ham næppe vil være interesserede i at sige farvel til. Monacos Aurelien Tchouameni er angiveligt et billigere alternativ.