Video : Tipsbladet
Rygter

Udrensningen fortsætter: Real Madrid-angriber rykker til Serie A-storklub

Real Madrid siger nu farvel til endnu en spiller, idet man sender angriberen Borja Mayoral på et to-årigt lejeophold i AS Roma.

AS Roma er tæt på at hente den spanske angriber Borja Mayoral i Real Madrid. 

Det skriver den spanske avis Marca. Den 23-årige Mayoral har underskrevet en tre-årig kontraktforlængelse med Real Madrid, men forlader nu den spanske hovedstad for at tage til Rom på et to-årigt lejeophold. AS Roma har en option på at købe Mayoral for 110 millioner kroner i sommeren 2021. 

Hvis italienerne først udnytter købsoptionen i 2022, så kommer prisen til at lyde på 150 millioner kroner. 

En del afgange
Med afgangen af Mayoral har Zinedine Zidane fået ryddet yderligere ud i sin spillertrup, der er blevet barberet markant ned i dette vindue. 

Madrilenerne har således sagt farvel til folk som James Rodriguez, Achraf Hakimi, Sergio Reguilon og Oscar Rodriguez. Derudover har man udlejet Gareth Bale, Takefusa Kubo og Reinier Jesus. 

Borja Mayoral fik sin debut for Real Madrid i 2015, og blev i 2017 udlejet til Wolfsburg. Angriberen har i de seneste to sæsoner været udlejet til Levante.