Video : Tipsbladet
Rygter

Van Dijk overrasker: Kan gøre comeback tidligere end forventet

Virgil van Dijk er angiveligt længere fremme end forventet i sin genoptræning.

Virgil van Dijk blev i begyndelsen af oktober savet ned af Jordan Pickford under en ligakamp på Goodison Park, og efter hollænderens knæoperation var formodningen, at han var færdig for sæsonen. 

Men ifølge den engelske avis Daily Mail har Virgil van Dijk nu allerede påbegyndt let genoptræning. Liverpool-generalen meldte i midten af oktober ud, at han var klar til at påbegynde en mere intens fase af sin rehabilitering. 

Træls situation
Daily Mail skriver, at det stadig ikke er til at sige, hvornår Virgil van Dijk kan være tilbage i kamp, men det faktum, at hollænderen er længere fremme end forventet, må varme Liverpool-fansenes hjerter. Ifølge Daily Mail er det ikke utænkeligt, at Virgil van Dijk kan vende tilbage til banen i løbet af den indeværende sæson. 

Den aktuelle situation på Anfield er således alt andet end optimal, idet også Virgil van Dijks makker i det centrale forsvar, Joe Gomez, for nyligt blev ramt af en alvorlig knæskade. 

På søndag venter der en hjemmekamp mod Leicester, og her forventes Liverpool at stille op med folk som Nathaniel Philips, Joel Matip og James Milner i bagkæden, hvor også Trent Alexander-Arnold er skadesramt.