Video : Tipsbladet
Rygter

Vil væk snart: Lampard nægtede Chelsea-stjerne at tage til vens bryllup

N'Golo Kanté ønsker angiveligt at forlade Chelsea inden længe, idet franskmanden er blevet uvenner med Frank Lampard.

N'Golo Kanté har spillet for Chelsea i mere end fire år nu, men franskmandens fremtid i London-klubben ser meget uvis ud. 

Således skriver den franske avis Le Parisien, at Kantés forhold til Chelsea-cheftræner Frank Lampard er blevet decideret køligt. Årsagen er, at Kanté bad om at få lov til at misse træning en dag, så han kunne deltage i sin vens bryllup. En anmodning, som blev afvist af Lampard, hvilket Kanté havde svært ved at forstå. 

Inter forsøgte sig i sommer
Le Parisien skriver, at Kantés tidligere chef i Chelsea, Antonio Conte, længe har haft et ønske om at hente den 29-årige franskmand til Inter. For en måneds tid siden reporterede The Guardian da også, at Inter havde foreslået en byttehandel med Christian Eriksen og N'Golo Kanté, hvilket blev afvist af Chelsea. 

Ifølge Le Parisien drømmer N'Golo Kanté dog også om et skifte til Real Madrid næste sommer.