Video : Tipsbladet
Spil

Chelsea-sejr sikrede dansker 1 million kroner

En heldig dansker blev lørdag millionær, da Chelsea vandt over Fulham.

Lørdag aften brød jublen løs hos den dygtige tipper, der som den eneste dansker ramte alle 13 rigtige tegn.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

For da Premier League-kampen mellem Chelsea og Fulham var han den eneste, der sad tilbage med 13 rigtige på tipskuponen, og det udløste milliongarantien.

Allerede før kampen vidste den heldige tipper, at kampen havde en værdi af en million kroner, og derfor kunne han sætte sig til rette i sofaen og bide negle - eller hvad man nu gør, når én kamp afhænger af, om man bliver millionær.

Fulham har drillet mange hold i denne sæson, selvom de ligger til nedrykning, og særlig danske Joachim Andersen har været storspillende i denne sæson.

Heldigvis for den danske tipper scorede Chelseas tyske midtbanespiller Kai Havertz allerede efter ti minutter, og kort før pausen fordoblede han føringen til 2-0, hvilket nok lagde en dæmper på nervøsiteten.

Mon ikke Kai Havertz har fået en ny fan i Danmark?

13’eren blev ramt på systemet R 7-2-108, og indleveret hos Kvickly i Frederiksværk. Det er 3. gang i år milliongarantien udløses i Tips 13, skriver Danske Spil.