Video : Tipsbladet
Superliga

Simon Makienok har fremtiden på plads

Peter Lassen afslører, at Simon Makienok har forlænget.

Simon Makienok har forlænget i Hvidovre IF.

Det afslører Peter Lassen til Viaplay i optakten til kampen mod Vejle Boldklub.

Også Daniel Stenderup har forlænget, mens det er meget, meget tæt på med Filip Djukic og Mads Kaalund.

De fire spillere får afgørende betydning for Hvidovre IF, når den efter alt at dømme står på NordicBet Liga i næste sæson, hvor Hvidovre IF jagter en hurtig retur til Superligaen.

- Simon Makienok skrev under i går. Daniel Stenderup skrev under i går. Vi er tæt på med Filip Djukic, og jeg har en færdig kontrakt liggende med Mads Kaalund. Det er fire vigtige spillere i NordicBet Ligaen, siger Peter Lassen til Viaplay.

Hvidovre IF ligger sidst i Superligaen og har 13 point op til Lyngby, der er over nedrykningsstregen. Der resterer syv runder af sæsonen.

Daniel Stenderup er kaptajn i Hvidovre IF, mens Simon Makienok - når han er fit - er en god og vigtig angriber for klubben.

Filip Djukic har vist sig at være en dygtig keeper, og så er der Mads Kaalund, som har været plaget af en hjernerystelse, men som er en dygtig boldspiller.