Video : Tipsbladet
Champions League

Arsenal og Dortmund kæmper om 16-årig angriber

Arsenal og Dortmund viser begge interesse for Celtics 16-årige angriber, Karamoko Dembélé.

Den blot 16-årige angriber Karamoko Dembélé fik i sidste sæson debut for Celtic i en 2-1-sejr over Hearts.

For nylig blev han desuden belønnet med en ny kontrakt, der løber indtil sommeren 2021, men det kan blive svært for de skotske mestre at holde på stortalentet så længe.

Tyske Bild erfarer nemlig, at både Borussia Dortmund og Arsenal er på jagt efter kantspilleren, der tidligere har tiltrukket sig interesse fra Juventus og PSG.

I indeværende sæson har Dembélé endnu ikke været på banen for Celtics førstehold.

På landsholdsplan er der også kamp om den 16-årige spiller, der kan vælge at optræde for både England, Skotland og Elfenbenskysten. Han har optrådt for Englands U15-landshold, men samtidig for Skotland U16- og U17-landshold.