Video : Tipsbladet
Champions League

Barca tilbyder stjerne ny kontrakt: Bayern frister

FC Barcelona vil gerne forlænge med Marc-Andre ter Stegen og har tilbudt tyskeren en ny kontrakt, men målmanden selv er fristet af Bayern München, der viser interesse.

Marc-Andre ter Stegen har været FC Barcelonas førstevalg mellem stængerne de seneste år, og sådan ønsker catalanerne også, at det skal fortsætte i de kommende år. Men klubben finder det svært nå et gennembrud i kontraktforhandlingerne med keeperen.

Ifølge spanske Sport har Barcelona tilbudt ter Stegen en ny kontrakt, der løber indtil sommeren 2024. Samtidig vil den indbringe ham knap 50 millioner kroner årligt.

Tyskeren har imidlertid ikke tænkt sig at underskrive aftalen, som det ser ud lige nu, og det skyldes ikke mindst, at Bayern München er begyndt at vise interesse for den 27-årige målmand.

I den sydtyske klub runder førstevalget Manuel Neuer snart de 34 somre, og Bayern har allerede udvist rettidig omhu ved at hente Schalkes Alexander Nübel på en fri transfer til sommer.

Men det slutter altså ikke her, og Sport erfarer, at Bundesliga-giganterne vil forsøge at lokke ter Stegen til Allianz Arena. Kontraken med Barcelona løber indtil sommeren 2022, hvilket altså betyder, at Bayern må punge ud for at få fingrene i ter Stegen, men historien fra det spanske melder intet om, hvor meget tyskerne er villige til at betale for landsholdskeeperen.

Marc-Andre ter Stegen har tidligere slået sine folder i Borussia Mönchengladbach i Tyskland.