Video : Tipsbladet
Champions League

Barcelona-stjerne forventer at blive klar til El Clásico

Ifølge to spanske radiostationer skal FC Barcelonas forsvarsgeneral nok nå at blive klar til søndagens storkamp

De er i forvejen hårdt plaget af skader i FC Barcelona, så der må været gået et gys igennem både fans, spillere og træner Quique Setién, da Gerard Piqué på grund af en skade måtte lade sig udskifte af tirsdagens remis mod Napoli i Champions Leagues 1/8-finaler.

Særligt med tanke på, at der på søndag venter det traditionsrige El Clásico mod ærkerivalen Real Madrid. Et opgør, som kan gå hen og blive afgørende for kampen om det spanske mesterskab.

Men der er ingen grund til at være nervøs på FC Barcelona og Piqués vegne. Ifølge de to spanske radiostationer SER Catalunya og RAC blive den rutinerede forsvarsspiller klar tids nok til at kunne spille på søndag.

Faktisk ville han efter de to mediers oplysninger slet ikke udskiftes tirsdag aften. Men FC Barcelona-træner Quique Setién turde ikke tage nogle chancer, og pillede derfor den spanske veteran af banen.

Derfor kan de ånde lettet op i Barcelona, der i hård kamp med Real Madrid om La Liga-titlen, hvor Barcelona før søndagens møde blot er to point foran ærkerivalen. Piqué bliver derfor selvsagt også klar til returopgøret mod Napoli, som spilles den 18. marts på Camp Nou. Her må de dog blandt andre undvære Arturo Vidal, som blev udvist i gårsdagens 1-1-opgør.