Video : Tipsbladet
Champions League

Carlos Tevez forklarer: Sådan er Cristiano og Messi forskellige til træning

Carlos Tevez er en af få spillere, som har fået muligheden for at spille sammen med både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

I Manchester United nåede Carlos Tevez at spille sammen med Cristiano Ronaldo i to sæsoner, og på det argentinske landshold har han flere gange optrådt sammen med Lionel Messi.

Tevez har således haft muligheden for at se både Cristiano og Messi til træning, og begge er meget målrettede i deres stræben efter at blive bedre.

Men der er stadig forskelle på stjernenes måde at træne på, fortæller den argentinske angriber til gianlucadimarzio.com.

- Han bruger hele dagen i træningslokalet. Det er en afhængighed. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt skulle træne klokken 9.00. Jeg ankom klokken 8.00, og han var der allerede. Så forsøgte at jeg komme klokken 7.30, men han var der allerede.

- Jeg gjorde alt for at komme før ham, og jeg var engang på banen klokken 6.30, men han var der allerede. Han var kun halvt vågen, men han var der, udtaler Tevez om Cristiano Ronaldo og forklarer om Lionel Messi:

- Messi er ikke på samme måde. Det hele kommer naturligt til ham. Men det, der ikke kommer naturligt til ham, træner han på. Engang sparkede han ikke særligt gode frispark, og nu sætter han dem allesammen ind i hjørnet. Han har trænet og forbedret sig.

Carlos Tevez spillede sammen med Cristiano Ronaldo i Manchester United fra 2007 til 2009.