Video : Tipsbladet
Champions League

De Gea om Uniteds nedtur: Peger på manglende kvalitet på visse positioner

Manchester United-målmanden mener ikke, at man kan sætte en finger på arbejdsindsatsen hos United, det er nærmere manglende kvalitet, der er årsagen til den forfærdelige sæson, mener han.

Manchester United har gang i en helt forfærdelig sæson.

Holdet anført af Ole Gunnar Solskjær ligger i skrivende stund på en niendeplads i Premier League.

Forklaringen på den horrible sæsonstart skal ikke findes i spillernes arbejdsindsats, mener David De Gea, der peger på et andet problem.

- Holdet er, som det er, og resultaterne er, som de har været på det seneste, siger David De Gea.

Udtagelsen kommer efter Manchester uniteds seneste skuffelse i Premier League, hvor klubben spillede 3-3 mod  Sheffield United.

- Det er sandt, at første halvleg var horribel, måske en af de værste i år. Holdets reaktion i anden halvleg var vigtig, men det er ikke nok.

- Vi skal vinde denne type kampe. Men i øjeblikket spiller holdet ikke godt. Vi giver os fuldt ud. Vi prøver at vinde de store kampe, der kan få os højere op i tabellen. Men sandheden er, at i øjeblikket er vi ikke stabile nok, der er meget, der skal trænes og forbedres.

- Jeg mener ikke, at det er på grund af manglende vilje, spillerne giver sig fuldt ud i kampe og til træning. Man kan måske pege på manglende kvalitet på visse positioner, men ikke på manglende vilje, siger han til Sky Sports.