Video : Tipsbladet
Champions League

Fabregas: Hazard passer perfekt til Real Madrid

Cesc Fabregas mener, at Eden Hazard passer fremragende ind i Real Madrids spillestil.

Eden Hazard tager denne sommer hul på et nyt eventyr i karrieren med sit skifte til Real Madrid. I mange år var han ellers den absolutte profil i Chelsea, men nu er det engelske altså fortid.

I Premier League-klubben var Hazard i fem år holdkammerat med Cesc Fabregas, og spanieren mener, at det er et klogt skifte af den belgiske kantspiller.

- Hazard er en fantastisk spiller, som gør forskellen. Han er den slags spiller, der er lavet til at spille i Real Madrid. Han har brug for masser af plads at løbe i, have bolden, og han kan lide at rykke rundt i feltet. Man kan ikke sige, at han skal blive et sted, siger Fabregas til AS.

Eden Hazard kan i sidste ende komme til at koste Real Madrid næsten 1,1 milliarder kroner.