Hazard: Besluttede mig for at forlade Chelsea efter VM
Foto: Getty Images
Champions League

Hazard: Besluttede mig for at forlade Chelsea efter VM

Afgangen fra Chelsea var længe undervejs, fortæller Eden Hazard nu. Den nye Real Madrid-spiller indrømmer, at han allerede tog beslutningen sidste år.

I sommer skiftede Eden Hazard til Real Madrid efter en rum tid, hvor det lå i kortene, at belgieren ville forlade Chelsea.

Og med god grund. De vedvarende rygter om et Hazard-exit havde noget på sig, lyder det nu fra hovedpersonen selv.

- Jeg havde allerede besluttet mig efter VM (sommeren 2018, red.), og jeg sagde til mig selv: “Jeg er nødt til at slutte mig til Real Madrid nu”. Det var ikke, og jeg tilbragte endnu et år hos Chelsea, hvilket gjorde min afgang nemmere. Klubben forstod og tillod mig at tage afsted, siger Eden Hazard til Real Madrid TV ifølge Goal.com.

Skiftet til Real Madrid blev offentliggjort i juni i år, og en måned senere kunne Hazard officielt kalde sig Real Madrid-spiller.

- Min drøm var altid at spille for Real Madrid, en af de bedste klubber i verden, og indtil videre er jeg glad.

Starten i den spanske hovedstad har dog været lunken. Belgieren har spillet syv kampe i den hvide trøje og scoret et enkelt mål, samt lavet to oplæg.