Video : Tipsbladet
Champions League

Heftig kritik af Zidane: Han tilføjer ikke holdet noget

Den pensionerede egyptiske angriber Mido er ikke imponeret over Zinedine Zidanes andet ophold i kongeklubben.

- Man gifter sig ikke med den samme kvinde to gange.

Den tidligere Ajax- og Tottenham-angriber Mido brugte en noget anderledes metafor til at beskrive sit syn på Zinedine Zidanes andet ophold i Real Madrid.

Mido fortæller, at han er stor fan af Real Madrid, men at Zidanes anden peiode i klubben langt fra er gået som håbet, og at han måske ikke skulle være kommet tilbage.

- Jeg er virkelig vild med Real Madrid. Det er mit yndlingshold i La Liga, siger han til det spanske medie AS. Men efter min mening har Zidane ikke tilført noget som helst til Madrid.

Den franske træner forlod overraskende Real Madrid i 2018, efter han have hentet den tredje Champions League-titel i træk, men to år efter vendte han tilbage igen med ordene:

- Jeg vil føre klubben tilbage, hvor den hører til. Det har været svært at se til udefra. Jeg har genopladet mine batterier, og jeg er klar til at træne klubben igen.

Siden marts sidste år fra franskmanden trænet Los Blancos, men Mido kan have en pointe i, at det aldrig er blevet helt godt igen.

Inden coronakrisen satte en stopper for fodbolden lå Real Madrid blot på en andenplads i ligaen, ligesom den første kamp mod Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale var tabt med 2-1.