Video : Tipsbladet
Champions League

Ikke Cristiano Ronaldo eller Messi: Mourinho udpeger den bedste nogensinde

Hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi er, ifølge Jose Mourinho, den bedste fodboldspiller, der nogensinde har været.

Det er et spørgsmål, som man altid har debatteret, og som formentlig altid vil blive det: Hvem er den bedste fodboldspiller nogensinde?

Nu har Jose Mourinho givet sit bud, og han peger hverken på Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi.

- Ronaldo, "El Fenomeno." Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har haft længere karrierer. De har været på toppen i 15 år. Men hvis vi udelukkende kigger på talent og evner, er ingen over Ronaldo (Nazario red.), siger den portugisiske manager ifølge Daily Express.

- Da han var i Barcelona sammen med Bobby Robson, gik det op for mig, at han var den bedste spiller, jeg nogensinde havde set på banen. Skader ødelagde en karriere, som kunne have været endnu mere utrolig, men det talent, som den 19-årige dreng havde, var noget ekstraordinært.

Brasilianske Ronaldo var i løbet af sin karriere blandt andet forbi PSV Eindhoven, FC Barcelona, Inter, Real Madrid og AC Milan.