Juventus bekræfter: Uden to stjerner mod Ajax
Foto: Francesco Pecoraro/Getty Images
Champions League

Juventus bekræfter: Uden to stjerner mod Ajax

Både Giorgio Chiellini og Mario Mandžukić er ude med skader, og er ikke klar til tirsdagens returopgør mod danskerklubben Ajax

Når Juventus i morgen tager imod hollandske Ajax til returkampen i Champions Leagues kvartfinaler, må træner Max Allegri undvære to af holdets store profiler.

Det har været tvivlsomt, om forsvarskrumtappen Giorgio Chiellini ville blive sin lægskade kvit, og ganske som forventet er han ikke blevet klar til den vigtige kamp. Heller ikke Mario Mandžukić er med i truppen, da han har problemer med sit knæ.

Derudover må Juventus også undvære Martin Caceres, og Max Allegri skal finde alternative løsninger i både forsvaret og angrebet til tirsdagens kamp, hvor 'den gamle dame' skal forsøge at spille sig i semifinalen i årets Champions League.

Det kan muligvis give plads til den kun 19-årige angriber Moise Kean, der har imponeret i den zebratribede trøje på det seneste. Han kan se frem til at få selskab i offensiven af superstjernen Cristiano Ronaldo, der scorede Juventus enlige mål i det første opgør.

Den første kamp endte 1-1 i Amsterdam, og intet er derfor afgjort inden returopgøret, hvor danskerklubben Ajax skal forsøge at slå endnu en europæisk gigant ud af turneringen. I 1/8-finalen spillede Ajax, der har Lasse Schöne, Kasper Dolberg og Rasmus Nissen Kristensen i truppen, Real Madrid ud turneringen efter en flot sejr på udebane, så Juventus kan trods hjemmebanefordelen ikke vide sig sikre på avancement.

Max Allegri kan vælge mellem følgende 21 spillere til kampen i morgen.
1. Szczesny
2. De Sciglio
5. Pjanic
6. Khedira
7. Ronaldo
10. Dybala
11. Douglas Costa
12. Alex Sandro
14. Matuidi
15. Barzagli
18. Kean
19. Bonucci
20. Cancelo
21. Pinsoglio
23. Emre Can
24. Rugani
30. Bentancur
33. Bernardeschi
35. Loria
37. Spinazzola
41. Nicolussi Caviglia