Video : Tipsbladet
Champions League

Lampard giver sit besyv med stor boksekamp

På lørdag bliver der afviklet en stor boksekamp mellem Tyson Fury og Deontay Wilder i Las Vegas, og Frank Lampard er ikke i tvivl om, hvem han hepper på.

Frank Lampard og Chelsea blev 'knockoutet' i mandagens opgør mod Manchester United på Stamford Bridge.

London-klubben led et nederlag på 0-2 til Ole Gunnas Solskjærs mandskab, som nu kun er tre point efter på syvendepladsen i Premier League.

På pressemødet inden mandagens opgør blev Lampard spurgt ind til hans bud på vinderen af boksebraget mellem Tyson Fury og Deontay Wilder.

- Tyson Fury. Jeg er stor fan af denne showmand. Jeg elsker at høre på ham og hans karriere, som har budt på nogle svære perioder. Jeg ser gerne, at han vinder. Så simpelt er det, siger Chelsea-manageren på pressemødet.

Chelsea ligger fortsat på en fjerdeplads i Premier League med 40 point.

I den kommende weekend skal The Blues i aktion på hjemmebane i London-derbyet mod Tottenham Hotspur, inden Champions League-opgøret mod Bayern München venter i næste uge.