Video : Tipsbladet
Champions League

Liverpool-back vil være anfører med Messi-ambitioner

Liverpools nuværende anfører, Jordan Henderson, skal måske begynde at kigge sig over skulderen efter Trent Alexander Arnold.

Trent Alexander Arnold drømmer om at blive anfører hos Liverpool en dag.

Det fortæller han til The Telegraph.

Den talentfulde Liverpool-back vil sågar blive skuffet, hvis ikke han har været anfører i den engelske storklub før sin karrieres afslutning.

- At blive anfører for Liverpool motiverer mig hver dag. Selvfølgelig er det ikke min beslutning, men hvis det ikke lykkedes før enden på min karriere, så bliver jeg skuffet, siger Arnold.

- Uanset om det sker eller ej, så føler jeg, det er mit job at lede Liverpool som et godt eksempel. Jeg forsøger altid at være et godt eksempel for yngre spillere, der kommer op og spiller.

For første gang i 30 år lykkedes det Liverpool at blive engelske mestre i denne sæson.

Titlen er den fjerde af slagsen for Arnold i hans karriere, men Liverpool-backen søger inspiration fra Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, hvad det angår sulten efter trofæer.

- Hvis man kigger på Ronaldo eller Messi, så ser man dem aldrig slappe af. Ronaldo har vundet fem Champions League-titler. Hvis man spurgte, om han var tilfreds med det, så vil han sige 'En smule, men jeg vil have endnu et trofæ'.

I indeværende sæson har Arnold spillet 31 kampe i Premier League, scoret tre mål og lavet 12 assists.