Video : Tipsbladet
Champions League

Mata som mentor: Hvis de unge vil have noget fra mig, skal de bare sige til

Juan Mata fortæller i et interview med Goal, at han er klar til at hjælpe, hvis de unge spillere i United har brug for råd.

Manchester United har i starten af sæsonen givet debut til flere spillere fra Uniteds ungdomsakademi, og det betyder samtidig, at spillerne selvfølgelig også florerer i omklædningsrummet.

Én af de spillere, som synes det er rigtig positivt med yngre spillere i omklædningsrummet, er den rutinerede offensiv-spiller Juan Mata, som siger:

- Det er godt for kammeratskabet, og det er nogle talentfulde gutter, siger Juan Mata til Goal.com.

Udover det sociale aspekt og det faktum, at United er rigtig god til at give unge spillere værdifuld erfarring, så nævner Mata også, at han er klar til at agere som mentor, hvis de unge spillere har brug for det:

- Hvis de vil have noget fra mig, så skal de bare sige til. Jeg tror, alle har brug for støtte, når man er i den alder, og det er vigtigt, at de føler sig tilpasse blandt de mennesker, de er omgivet af, siger Mata og fortsætter:

- Det er meget normalt, at man er lidt stille, når man kommer op i et professionelt omklædningsrum, hvor der er spillere, som har været der længe. Man er lidt afventende, man lytter, og man siger ikke så meget.

- Sådan var jeg selv, og sådan er stort set alle unge spillere, siger Mata til Goal.com.

Manchester United skal på søndag møde rivalerne fra Liverpool, og det bliver uden både Paul Pogba og David De Gea. Derfor er der igen plads i truppen til unge spillere.