Video : Tipsbladet
Champions League

Mbappé hylder lægestaben efter PSG-comeback: Tal ikke til mig om smerte

Efter onsdagens 2-1-sejr over Atalanta var Kylian Mbappé klar med rosende ord til PSG-lægestaben, der havde fået ham til klar til kvartfinalen.

Kylian Mbappé forstuvede for to-en-halv uge siden sin ankel efter en grim tackling i Coupe de France-finalen, og PSG meldte dengang ud, at angriberen stod foran tre ugers pause. 

I onsdagens Champions League-kvartfinale mod Atalanta kom den 21-årige stjerne dog alligevel på banen, da han blev indskiftet efter en times spil, hvor PSG var bagud med 1-0. 

Hylder lægestaben
Og der kom væsentligt mere fart over feltet for pariserne, da Mbappé kom på banen. Angriberen endte da også med at få en nøglerolle, da han dybt inde i overtiden lagde op til Choupo-Motings sejrsmål. 

Og efter slutfløjtet var Mbappe hurtig til at takke PSG-lægerne for at få ham klar til den vigtige kamp i Lissabon.

- Tal ikke til mig om smerte. En stor tak til lægestaben for at få mig tilbage på fødderne. Ingen troede på det, på nær os. Tillykke til hele holdet, vi klarede det, lød det således på Twitter fra Mbappé.