Video : Tipsbladet
Champions League

Müller utilfreds i Bayern: kan søge væk til vinter

Thomas Müller siger til magasinet Kicker, at han ikke er tilfreds med sin rolle på Bayern München-mandskabet.

Tidligere har den tyske avis Sport bild skrevet, at Bayern München-spilleren Thomas Müller vil forlade den tyske mesterklub til vinter, da manglen på spilletid bliver mere og mere. Nu har Müller endelig selv reageret på rygterne.

Müller siger nemlig til magasinet Kicker, at han mener, at han stadig kan give en masse til München-mandskabet, og derfor ikke er tilfreds med at varme bænken.

- Absolut ikke (om han er tilfreds med situationen red.). Jeg er lige blevet 30 år, jeg føler mig fuldkommen fit og sulten efter succes både med klubben og på et personligt plan. Jeg er overbevist om, at jeg kan hjælpe holdet med mine kvaliteter på banen, siger Thomas Müller til Kicker og fortsætter:

- En træner skal træffe svære beslutninger før hver kamp, men der har været et mønster i de sidste fem kampe, som ikke gør mig glad.

- Hvis trænerteamet ser mig som en reserve fremover, må jeg overveje min situation. Det er jeg for ambitiøs til, siger Thomas Müller til Kicker.

Müller har været en del af Bayerns førsteholds-trup siden 2008.