Video : Tipsbladet
Champions League

Officielt: Bayern henter stortalent fra PSG

Tanguy Nianzou Kouassi er nu Bayern München-spiller.

De nykårede tyske mestre fra FC Bayern München har onsdag præsenteret den eftertragtede 18-årige forsvarsspiller Tanguy Nianzou Kouassi, som de har hentet på en fri transfer fra Paris Saint Germain.

Det oplyser den tyske klub på dens officielle hjemmeside.

Her bliver det også til et par meget pæne ord fra Bayerns sportsdirektør Hasan Salihamidzic, som ser stort potentiale i spilleren.

- Vi er meget glade for, at vi har fået Tanguy Nianzou Kouassi til Bayern. Vores opfattelse af ham er, at han er blandt de største talenter i Europa, fortæller Salihamidzic.

Spilleren selv lægger heller ikke skjul på, at han er godt tilfreds med, hvor han er endt henne. 

- Jeg er glad for at få muligheden for at spille for FC Bayern. Det er en stor klub med storslåede traditioner. Jeg håber, at jeg kan gøre mig bemærket her og få en masse kampe. Jeg vil arbejde hårdt for at opnå det, lyder det fra Tanguy Nianzou Kouassi

Aftalen mellem Kouassi og Bayern løber frem til 2024.