Video : Tipsbladet
Champions League

På holdmøde inden CL-finale: Klopp tog Ronaldo-underbukser på for at lette stemningen

Ifølge Georginio Wijnaldum havde Jürgen Klopp valgt at iføre sig Ronaldo-underbukser på et holdmøde inden Champions League-finalen.

Presset var stort på Liverpool-spillere inden årets Champions League-finale, den første siden 2007, men sådan ville Jürgen Klopp ikke have, at spillerne skulle føle.

På et holdmøde inden opgøret mod Tottenham valgte tyskeren derfor at iklæde sig et par Ronaldo-underbukser. Det fortæller Georginio Wijnaldum til The Athletic.

- Vi så, at han havde Cristiano Ronaldo-underbukser på. Han gennemførte mødet med sin trøje nede i sine CR7-underbukser. Hele omklædningsrummet rullede rundt på jorden af grin. Normalvis er alle seriøse og koncentrerede i sådanne situationer, men han var afslappet og lavede denne joke.

- Han har lavet hundrede af denne type jokes. Hvis man ser, at manageren er selvtillidsfuld og afslappet, påvirker det spillerne. Han er en faderfigur for spillerne på dette punkt. Med sine jokes og sit kropssprog, tager han presset af spillerne.

Wijnaldum uddyber, at Klopp, udover at være en fantastisk manager, også er en god ven.

- Når jeg har problemer, kan jeg altid gå til manageren. Jeg kan skrive til ham og spørge, om han har tid til mig i nogle minutter. Han er altid nysgerrig efter at høre, hvad det handler om. "Er det noget godt? Skidt? Hvad er det?"

- Han forsøger altid at sætte sig ind i den andens sted og føle, hvad den person går igennem. Han er en meget speciel mand for mig. Jeg ser ham som mere end en manager - en rigtig god ven.

Georginio Wijnaldum, Jürgen Klopp og resten af Liverpool-mandskabet skal onsdag aften forsøge at tage endnu et trofæ, når det gælder Chelsea i UEFA Super Cuppen.