Video : Tipsbladet
Champions League

Real Madrid-legenden Goyo Benito død

Den tidligere forsvarsspiller nåede at spille 13 år for Real Madrid.

Den tidligere Real Madrid-forsvarsspiller Goyo Benito, som spillede for klubben mellem 1969 og 1982 er død 73 år gammel.

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Han kom til den spanske storklub i en alder af blot 16 år, hvor han blev en del af Real Madrids akademi. Han var desuden meget tidligt udviklet, hvilket gav ham et særpræget overskæg, hvilket fulgte ham igennem hele karrieren og blev et varemærke for ham.

Desuden var han med til at vinde seks mesterskaber med Real Madrid og fem pokaltitler, og han er en spiller, som mange stadig tager frem igen, når der skal nævnes store forsvarspræstationer.

Udenfor fodbolden havde Goyo Benito også en restaurant, som blev et slags tilflugtssted for Real Madrid-spillerne, ligesom det endda også blev det for rivalerne fra Atletico Madrid. 

Den nuværende Real Madrid-præsident Florentino Perez havde endvidere et meget tæt forhold til Benito, og han støttede ham igennem sygdommen. Tilbage i klubpræsidentvalget i 1995 gik støtten den anden vej, da Perez stillede op til valget dengang.