Video : Tipsbladet
Champions League

Tysk storklub forvandler sit stadion til sundhedscenter

Dortmund har besluttet at omlægge sit stadion til et sundhedscenter i kampen mod coronavirusset.

Signal Iduna Park danner normaltvis rammerne om Dortmunds hjemmekampe, men i denne weekend bliver stadionet forvandlet.

Fra lørdag kan mulige corona-patienter aflægge et besøg til Signal Iduna Park for at få hjælpe i forbindelse med den verdensompændende pandemi. Det bekræfter Dortmund i en pressemeddelelse.

Personer, der allerede er smittet og syge med coronavirus, er ikke velkomne, men kun de borgere som har en mistanke om at være smittet. Klubben skriver i pressemeddelelsen, at formålet er at få brudt smittekæden.

Dortmund er ikke den første klub til at tilbyde sit stadion som hjælp mod coronavirusset. Manchester City har også tilbudt det britiske sundhedsvæsen NHS, at det kan træne læger og sygeplejersker på Etihad Stadium, mens Real Madrid også har meldt sig på banen.

Dortmund er i øjeblikket placeret på en andenplads i Bundesligaen med fire point op til Bayern München på førstepladsen. Der mangler ni spillerunder af den bedste tyske fodboldrække, som ligesom mange andre europæiske ligaer er suspenderet på grund af corona-krisen.