Video : Tipsbladet
Champions League

Ung Barcelona-back på vej til Marseille på lejeaftale

Juan Miranda er tæt på at blive udlejet fra FC Barcelona til Marseille, afslører spillerens agent.

Juan Miranda var i sidste sæson inde og snuse til førsteholdet i FC Barcelona, men i den kommende sæson har den unge venstreback ikke udsigt til spilletid i den spanske storklub.

Foruden Jordi Alba råder FC Barcelona nemlig også over sommerindkøbet Junior Firpo.

Men i stedet for en sæson som tredjevalg i FC Barcelona er han angiveligt tæt på at blive udlejet til franske Marseille. Det har flere spanske og franske medier skrevet, og nu bekræfter spillerens agent, Josep Maria Orobig, at handlen nærmer sig.

- Det er næsten på plads, fortæller han ifølge El Mundo Deportivo til La Provence.

- De sidste detaljer, der skal falde på plads, er, at han skal spille et bestemt antal spil, og der skal også tales om muligheden for, at Marseille kan beholde ham, mens Barcelona får en tilbagekøbsklausul for ikke at miste kontrol over spilleren.

Juan Miranda, 19 år, spillede fire kampe for FC Barcelona i sidste sæson.