Video : Tipsbladet
Champions League

Ups: Real Madrid slår 34 år gammel rekord

Real Madrids nedtur fortsætter, efter de onsdag slog en rekord, man ikke har lyst til at slå.

Shakhtar Donetsk chokerede Real Madrid, da de efter kampens første 45 minutter var foran 3-0.

Selvom den spanske kongeklub kom tilbage i anden halvleg, så lykkedes det ukrainerne at vinde 3-2.

Dermed har Real Madrid nu tabt tre Champions League-kampe (to nederlag i sidste sæsons ottendelsfinale mod Manchester City, red.) i træk for første gang i mere end 34 år.

Derudover var deres første halvleg den værste i 20 år.

Vi skal nemlig helt tilbage til februar 2000, hvor de lukkede tre mål ind i første halvleg mod Bayern München. Senest de lukkede tre mål ind i en enkelt halvleg var i september 2005 mod Lyon.

Nederlaget var i øvrigt deres syvende ud af de seneste otte Champions League-kampe uden Sergio Ramos.

Shakhtar derimod blev det første ukrainske hold til at slå Real Madrid i Champions League siden marts 1999, hvor Dynamo Kiev vandt 2-0.

Dengang var Shakhtars to målscorer Tete og Solomon ikke engang født.