Video : Tipsbladet
Europa League

Angrebsstjerne så rødt i kæmpe Arsenal-nedtur

Arsenal led et højst overraskende nederlag på udebane mod BATE Borisov, og undervejs blev en af the Gunners' profiler udvist.

Granit Xhaka, Henrikh Mkhitaryan og Alexandre Lacazette var med i den stærke Arsenal-opstilling, som Unai Emery havde valgt til udekampen i Europa League mod BATE Borisov, men på trods af det havde den engelske storklub store udfordringer. 

Den hviderussiske underdog overlod ganske naturligt initiativet til the Gunners, men alligevel var hjemmeholdet også i stand til at true Petr Cech i Arsenals mål, og kort før pausen fik BATE Borisov også bragt sig foran, da Stanislav Dragun headede et frispark i mål. 

Efter pausen stod der Arsenal på endnu mere af spillet, men Unai Emerys tropper havde svært ved at spille sig frem til chancer, og derfor reagerede den spanske manager ved at smide Pierre-Emerick Aubameyang og Lucas Torreira på banen med 22 minutter tilbage af opgøret. 

Fem minutter senere blev også Denis Suarez også sendt på banen for Arsenal, men Premier League-klubben lykkedes ikke med at med at bryde BATE Borisov-defensiven ned. 

Frustrationerne var til at føle på hos Arsenal-spillerne, og fem minutter før tid blev Alexandre Lacazette præsenteret for et direkte rødt kort for at stange en albue i hovedet på en modstander. 

Det røde kort hjalp ikke Arsenal i jagten på en udligning, og nu er the Gunners tvunget til en sejr i returkampen på Emirates Stadium næste uge.