Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal-stjerne i chok: Bror affyrer skud under videoopkald

Nytårsaften byder på både raketskud og batteriskud, men for Pierre-Emerick Aubameyang bød den også på pistolskud under et videoopkald med sin bror.

Pierre-Emerick Aubameyang fik sig noget af en overraskelse nytårsaften, da hans bror Willy Aubameyang affyrede skud fra en pistol under et videoopkald.

Ifølge The Sun chattede Arsenal-stjernen med sin bror over Instagram Live i de sidste minutter, før klokken slog 24.00 nytårsaften.

Pludselig tog Willy Aubameyang en pistol for sit hoved, og lige inden han trykkede på aftrækkeren fjernede han sit hovede fra pistolen.

Efter episoden var Pierre-Emerick Aubameyang i chok. Han grinte nervøst, mens han sagde til sin bror, at han var mærkelig.

Aubameyang-brødrene havde 5000 følgere, der så med på videoen nytårsaften. 

Arsenal har valgt ikke at kommentere på situationen endnu.

I denne sæson har Pierre-Emerick Aubameyang haft svært ved at finde topniveauet. I alt har han spilet 16 kampe, scoret fem mål og lavet ét mål på tværs af alle turneringer.

Hans bror Willy Aubameyang har ligeledes været professionel fodboldspiller, men han indstillede karrieren i 2016 efter ophold i blandt andre AC Milan og skotkse Kilmarnock.