Video : Tipsbladet
Europa League

Skiftede til Championship-klub: AC Milan bød på mig

AC Milan bød på Arsenal-talent, der i sidste ende skiftede til Derby i Championship.

Krystian Bielik var en af de store profiler ved sommerens U21-EM, hvor han scorede to mål på tre kampe, og allerede før slutrunden i Italien og San Marino havde han angiveligt gjort sig bemærket i en af Italiens storklubber.

AC Milan var således meldt interessede i Bielik, og de bød endda også på den polske defensivspiller før slutrunden. Det fortæller Krystian Bielik selv ifølge Sportowe Fakty.

På daværende tidspunkt håbede han dog på en plads i Arsenal-truppen.

- Jeg håbede på at få en mulighed under Arsenals cheftræner, Unai Emery. I stedet passede jeg ikke ind i hans planer, og derfor måtte jeg forlade klubben.

- Før U21-EM modtog jeg et tilbud fra AC Milan, men så ændrede alt sig, og der blev ikke gjort mere, fortæller Krystian Bielik.

Krystian Bielik, 21 år, endte ikke med at skifte til Italien. I stedet blev han i England, hvor han skiftede Arsenal ud med Championship-klubben Derby.