Video : Tipsbladet
Europa League

Italiensk storklub kan stå foran trænerskifte

Serie A-giganterne har efter sigende tænkt sig at skifte ud på cheftrænerposten efter denne sæson.

Gennaro Gattuso afløste i sidste sæson Carlo Ancelotti og fik Napoli nogenlunde tilbage på rette spor efter et skidt periode, og syditalienerne har periodevist desuden leveret rigtig gode præstationer i denne sæson.

Men der har også været flere smuttere undervejs, og flere italienske medier har beskrevet, hvordan utilfredsheden med Gattuso stiger hos Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis.

Selv er Gattuso også blevet irriteret over, at tilliden ikke er større, end tilfældet er, og han gav efter weekendens 2-0-sejr over Parma udtryk for sin skuffelse over for De Laurentiis. Blandt andet fortalte Gattuso, at han vil forlade klubben efter denne sæson, siger Sky Sports Italia.

Og det vil Napoli-præsidenten tilsyneladende ikke have noget imod.

I hvert fald beretter selvsamme medie, at De Laurentiis allerede har taget kontakt til Rafa Benitez, der har en fortid som træner i Napoli, og som for nuværende er ledig på markedet, efter hans kontrakt i kinesiske Dalian blev ophævet for nyligt, med henblik på at gøre ham til klubbens cheftræner.

Rafa Benitez var cheftræner for Napoli fra 2013 til 2015. Han har også været forbi klubber som Valencia, Liverpool, Real Madrid og Newcastle.