Video : Tipsbladet
Europa League

Mourinho rørt over scoring: Var ved at græde

Jose Mourinho måtte løbe væk for at undgå at bryde ud i tårer efter Pisillis mål i Europa League.

Roma vandt torsdag aften med 3-0 over Sheriff Tiraspol, hvor det tredje mål blev scoret af 19-årige Niccolo Pisilli, der brød ud i tårer efter at have sendt sin scoring i kassen. Det var også noget, som rørte romernes cheftræner Jose Mourinho.

Det fortalte han efterfølgende ifølge blandt andet italienske Sport Mediaset.

- Jeg har givet mange debuter i mange andre klubber, men på Roma er mange af dem børn, der er vokset op her, som gik på stadion med deres fædre, bedstefædre, og når de får chancen for at spille for seniorholdet, er det så følelsesladet, siger han og fortsætter:

- Det er hans første mål på Stadio Olimpico, i Europa League, i målet under, hvor han plejede at være på tribunerne. Sådan en glæde. Jeg måtte løbe væk, eller jeg ville også bryde ud i tårer, erkender Mourinho.

Sejren betyder, at Roma ender på 13 point, men det er kun nok til andenpladsen i puljen, og derfor vil de stå overfor et af holdene fra Champions League, der endte på tredjepladsen i deres puljer. Det kan være blandt andet Benfica og Galatasaray.

Det vil dog ikke være noget nyt for dem, hvis de skal have en hård vej i Europa League, som de kom i finalen i i sidste sæson.

- Jeg håber ikke, at vi ender med at få den samme slags vej, vi havde sidste sæson, hvor vi skulle slå Red Bull Salzburg, Real Sociedad, Bayer Leverkusen. Det virker som det vilde vestens kaos af en turnering, lyder det fra Jose Mourinho.

Rasmus Nissen var ikke med i kampen, da han ikke er registreret til de europæiske kampe grundet regler om Financial Fair Play. 

Derfor forstår han godt selv fravalget. Læs mere om det her.